En rigtig god nyhed - bare det snart var nytår!

Så blev det endelig slået fast. Brugerbetalingen på fertilitetsbehandling forsvinder igen ved årsskiftet, og det er super gode nyheder!
Det må selvfølgelig være ærgerligt for de par, der har betalt for deres tre forsøg i år, for de får vel ikke tre nye forsøg gratis til næste år. Også ærgerligt for dem, der har betalt 15.000,- for fertilitetsmedicin, for de penge kan der vist godt skydes en hvid pind efter.
Men så er alt det sure vist også sagt. Ofre, der kommer i klemme på den ene eller anden måde i systemet, kan man altid finde, og forhåbentlig drejer det sig ikke om mange. For der sidder omvendt nok også en hel del og er lettede over, at de nåede at blive gravide i 2010, inden brugerbetalingen blev indført.
Nu må vi så se, om det kun er selve behandlingen, der bliver gratis igen, eller om medicintilskuddet også rulles tilbage. Her krydses fingre.
At man skal hjælpe barnløse kan næsten ikke prioriteres højt nok. Det er nye skatteborgere, her er tale om, små ønskebørn, man hjælper til verden - findes der noget mere dyrbart?
En sur klummeskribent spurgte på nettet i foråret, hvorfor han skulle betale for at andre kunne få børn. Han var så uoplyst, at han sammenlignede det med en overflødig luksus i stil med et samtalekøkken.
Tillad mig at oplyse de uoplyste.
Er man så selvcentreret, at man ikke vil hjælpe andre med noget, som man selv ingen problemer har med, ja, så kan man jo sætte spørgsmålstegn ved alt, vi betaler til i dette samfund. Skal barnløse betale til andres børnecheck, skoler og barsel? Skal kvinder betale for prostataoperationer? Og hvorfor skal folk i arbejde betale til arbejdsløse? Det er jo hele grundstenen i vores skattesystem: folk med overskud betaler til dem med mindre overskud. Det er sympatisk, og faktisk slet ikke noget, vi skal begynde at stille spørgsmålstegn ved.
Men ok. Mener man stadig grænsen går ved fertilitetsbehandling, så husk på, at befolkningstallet i Dk var på lavpunktet, inden brugerbetalingen trådte i kraft. Dertil kommer altså yderligere et hak i befolkningstallet, der er konsekvensen af brugerbetalingen i 2011. Fortsætter den udvikling kommer vi til at mangle skatteborgere, når Ego-skribenten skal på pension. Altså får han ikke lov til det, for det bliver der slet ikke råd til.
Er han stadig ikke overbevist? Så husk, at fertiliteten i Dk har været nedadgående de sidste 20 år. Man ved ikke helt hvorfor. Nogle beskylder miljøfaktorer, men årsagen er endnu ikke klarlagt. Det er mænds fertilitet, vi taler om her.
Så selvom Hr. Ego-skribent ikke selv har problemer med fertiliteten, er det meget sandsynligt, at hans søn kan få det. Så står han pludselig med hatten i hånden hjemme hos farmand og beder om 50.000. Og så kan det være, at der er en klummeskribent, der ærgrer sig over, at han pludselig ikke længere har råd til et samtalekøkken. Slet ikke med den pension, han er på.
Vi må naturligvis ej heller glemme, at et barn er det mest fantastiske i verden. Man skal opleve det, for at forstå det, men når først, man er blevet forælder, får livet en helt ny dimension. En berigelse, der bør være mulig for så mange borgere i Dk, som overhovedet muligt. For hvis vi hjælper folk med at holde døden på afstand, skal vi også hjælpe folk med at få liv i næste generation.
Hurra for børnene!
Vi glæder os til 2012 og alle de små skrig, der igen skal lyde på fødselsgangene rundt omkring i det ganske land :-)

Vi kan gøre det bedre

Jeg oplever mange rygklap i disse dage fra kvinder, der er glade for at kunne tale åbent om de oplevelser, de har haft i fertilitetsbehandling.
Prøv at bringe emnet op til en vennemiddag og se, hvor mange, der pludselig har noget at sige om emnet. Det er mange. Og de, der ikke selv har været gennem behandling, har ofte oplevet det tæt på alligevel gennem en venindes kamp for ønskebarnet.
Der er med andre ord brug for at tale mere åbent om emnet, og der mangler i den grad også oplysning omkring det, da mange har en misforstået og helt forkert opfattelse af, at fertilitetsbehandling er et luksusproblem for folk, der selv vil kontrollere processen.
Fertilitetsbehandling er et ømt emne. Det berører selve kvindeligheden og de inderste følelser. Har man ikke overskud til at tale om det, mens man er i behandling, er det naturligvis ok.
Men rigtig mange kommer ud i den anden ende med et barn. Og når man dertil, skulle man måske lige overveje, om man ikke vil give gode råd og tips videre gennem de mange fora, der er på internettet. F.eks. http://www.detblevetbarn.dk/
Ud over at det hjælper andre i samme situation, giver det også mere åbenhed om emnet.
Nu hedder det kunstig befrugtning, men der er jo ærligt talt intet kunstigt ved det. Det er - i øvrigt kun ved reagensglas behandling og ikke ved insemination - en udenfor kroppen befrugtning, men processen er lige så naturlig i reagensglasset som i kroppen.
Så drop det kunstige. Et barn er et barn - hul i geografien i selve befrugtningen.
Og som den ældre dame, der greb fat i mig i supermarkedet i tirsdags, sagde med lys i øjnene, så er vores børn vores juveler. Fortæl åbent om dem - specielt, hvis andre kan få gavn af netop dine erfaringer!

Der er flere, der har spurgt om, hvorfor der ikke er en historie i bogen, der omhandler et par, hvor fertilitetsbehandlingen ikke er endt i det ønskede barn.
Det var der faktisk også oprindeligt, men inden bogen var færdig, fik jeg en mail fra pigen, der glad kunne meddele, at hun endelig var blevet gravid. På naturlig vis.
Der findes mange par, der af forskellige årsager stopper med fertilitetsbehandling. Nogle vælger et liv uden børn, andre adopterer, og andre igen bliver gravide mod alle odds på gammeldags facon. Jeg har ikke kunne opstøve tal på hvor mange, der gør hvad, for når de forlader behandlingssystemet, forsvinder de ud af statistikkerne.
Det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvor langt man vil gå med sin behandling, for skal man ud i adoption, kræver dette også meget energi, og derfor må man ikke lade sig dræne af fertilitetsbehandlingerne.
Det sagt, har jeg valgt at fokusere på succeshistorierne, for det første fordi, at der er flest af dem, og for det andet fordi, jeg selv havde brug for at vide, at der var håb - også for dem der ikke blev gravide i hverken første, andet eller tredje forsøg.
Og så er der selvfølgelig endnu en grund: titlen på bogen er jo ej: Det blev ikke et barn ;-)

Brugerbetaling=børneafgift

Det er nu et faktum. Flere par dropper fertilitetsbehandling, fordi de ikke har råd til at betale selv. Det betyder færre skatteydere til det fremtidige samfund, hvilket på sigt vil kræve nye besparelser eller måske skattestigninger. Men det er der jo længe til, ikke?

Brugerbetaling på fertilitetsbehandling er ikke særlig sympatisk. Modsat selvpåførte sygdomme, der opstår som følge af rygning, fedme og alkohol, så er folk, der har brug for fertilitetshjælp, sjældent ude om det selv. De består af par, der faktisk har planlagt at få børn, ønsker dem og glæder sig til dem. Her er ingen "unge mødre" og hovsa graviditeter, men kun rene ønskebørn. Parrene er i deres bedste alder og klar til familieforøgelse, men har af forskellige grunde ikke held med den. Mange kvinder lider f.eks. af PCO, en hormonforstyrrelse, der har indflydelse på deres ægløsning, andre har endometriose, og andre får slet ikke en forklaring på problemet. Hvorfor skal de dog ikke have hjælp af det offentlige?

Faktum er, at fertilitetsbehandling hjælper op mod 80 procent af alle barnløse par til at få et barn. Det virker altså. Der kommer børn ud af det, så pengene har ikke været spilte. Og når behandlingen, der jo foretages af læger, virker, må det jo altså siges, at være et medicinsk problem, der udgør infertilitet. Og da medicin jo som bekendt kurerer eller hjælper på sygdomme, må man altså antage, at infertilitet er en sygdom. Og så spørger jeg igen, hvordan kan det være, at disse folk, der alle er forældreegnede, ikke er berettigede til gratis hjælp med sygdommen i det offentlige sygehusvæsen?

Godt nok er prisen på behandlingen til at overkomme. Fem tusinde kroner skulle nok være til at finde i de fleste husholdningsbudgetter, og jeg vil påstå, at kan man ikke finde dem, har man heller ikke råd til at have et barn med udgifter til tøjforbrug, mad, institutionspladser osv. Der, hvor det bliver rigtig uretfærdigt, er prisen på medicin.

Man skal nemlig nu OGSÅ selv betale op til 15.000 kroner i medicinforbrug, inden man får tilskud. Og det er årligt vel at bemærke. Det vil faktisk sige, at dem, der kan nøjes med en lille hormondosis, får fertilitetsbehandlingen langt billigere, hvorimod dem, der skal stimuleres kraftigt, skal bruge 15.000 på medicin oven i prisen for behandlingen. Det bringer omkostningerne for første behandling op på 20.000 kroner.

Og så er det pludselig langt sværere at finde pengene i husholdningsbudgettet.

Det er skævt, uretfærdigt og uhørt forkert at sætte afgift på fremtidens skatteborgere.

Og så har jeg slet ikke nævnt, hvad det nu vil gøre ved forskningen på området. For hvor meget vil de betalende par mon nu være villige til at lade sig eksperimentere med, når man har sat 20.000 på spil?

Mere ventetid

Bogen er forsinket, skulle gerne være klar i uge 8, men nu skal jeg ikke love for meget. Jeg har set opsætningen og er rigtig glad for resultatet - den er helt klart ventetiden værd, så glæd Jer!!

Hjemmesiden er også snart ved at være oppe, og her vil alle med en positiv fertilitetshistorie have mulighed for, at fortælle deres egen oplevelse. På den måde bliver det forhåbentlig muligt for nye i behandling at få et indblik i, hvad andre går igennem.

For nogle er forløbet nemt, for andre er det mere udfordrende. Får man ikke drømmebarnet i første forsøg, er man ikke en outsider. Mange i forskellige aldre går det seje træk igennem. Og kommer i mål. Et længere forløb betyder derfor ikke, at man ikke kan nå sin drøm, men det er vigtigt at mærke efter, om man kan holde til det. Husk:du er ikke den eneste det her sker for.

Mere om det, når bogen er her.

Fertilitetsbogen er klar!

Så er længere tids arbejde ved at være færdigt! "Det blev et barn" er skrevet og ved at gennemgå den sidste korrektur inden tryk.

En stor tak til alle bidragydere, der, med Jeres ærlige historier og erfaringer, er med til at afmystificere emnet, hvilket forhåbentlig vil hjælpe alle dem, der står overfor fertilitetsproblemer i fremtiden.

På denne blog vil jeg forsøge at holde gang i debatten, give råd så godt jeg kan og så længe, der er interesse herfor. Håber at læserne vil deltage med egne erfaringer, spørgsmål og kommentarer til både blog og bog.

Bogen forventes klar i slutningen af januar 2011 - følg med her og på www.detblevetbarn.dk, hvor også bogen vil kunne købes.

Godt nytår!

Malene