torsdag den 31. marts 2011

Der er flere, der har spurgt om, hvorfor der ikke er en historie i bogen, der omhandler et par, hvor fertilitetsbehandlingen ikke er endt i det ønskede barn.
Det var der faktisk også oprindeligt, men inden bogen var færdig, fik jeg en mail fra pigen, der glad kunne meddele, at hun endelig var blevet gravid. På naturlig vis.
Der findes mange par, der af forskellige årsager stopper med fertilitetsbehandling. Nogle vælger et liv uden børn, andre adopterer, og andre igen bliver gravide mod alle odds på gammeldags facon. Jeg har ikke kunne opstøve tal på hvor mange, der gør hvad, for når de forlader behandlingssystemet, forsvinder de ud af statistikkerne.
Det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvor langt man vil gå med sin behandling, for skal man ud i adoption, kræver dette også meget energi, og derfor må man ikke lade sig dræne af fertilitetsbehandlingerne.
Det sagt, har jeg valgt at fokusere på succeshistorierne, for det første fordi, at der er flest af dem, og for det andet fordi, jeg selv havde brug for at vide, at der var håb - også for dem der ikke blev gravide i hverken første, andet eller tredje forsøg.
Og så er der selvfølgelig endnu en grund: titlen på bogen er jo ej: Det blev ikke et barn ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar