Jeg oplever mange rygklap i disse dage fra kvinder, der er glade for at kunne tale åbent om de oplevelser, de har haft i fertilitetsbehandling.
Prøv at bringe emnet op til en vennemiddag og se, hvor mange, der pludselig har noget at sige om emnet. Det er mange. Og de, der ikke selv har været gennem behandling, har ofte oplevet det tæt på alligevel gennem en venindes kamp for ønskebarnet.
Der er med andre ord brug for at tale mere åbent om emnet, og der mangler i den grad også oplysning omkring det, da mange har en misforstået og helt forkert opfattelse af, at fertilitetsbehandling er et luksusproblem for folk, der selv vil kontrollere processen.
Fertilitetsbehandling er et ømt emne. Det berører selve kvindeligheden og de inderste følelser. Har man ikke overskud til at tale om det, mens man er i behandling, er det naturligvis ok.
Men rigtig mange kommer ud i den anden ende med et barn. Og når man dertil, skulle man måske lige overveje, om man ikke vil give gode råd og tips videre gennem de mange fora, der er på internettet. F.eks. http://www.detblevetbarn.dk/
Ud over at det hjælper andre i samme situation, giver det også mere åbenhed om emnet.
Nu hedder det kunstig befrugtning, men der er jo ærligt talt intet kunstigt ved det. Det er - i øvrigt kun ved reagensglas behandling og ikke ved insemination - en udenfor kroppen befrugtning, men processen er lige så naturlig i reagensglasset som i kroppen.
Så drop det kunstige. Et barn er et barn - hul i geografien i selve befrugtningen.
Og som den ældre dame, der greb fat i mig i supermarkedet i tirsdags, sagde med lys i øjnene, så er vores børn vores juveler. Fortæl åbent om dem - specielt, hvis andre kan få gavn af netop dine erfaringer!
